Betanen - en magisk dag

Betanen - en magisk dag

Betanen er lige om hjørnet. Husk spell kits til dagen. De kan købes lige her.

Min favorit dag på hele året foruden Samhain, er Beltanen som afholdes 1 maj. Skal du lave magiske ritualer omkring penge, beskyttelse og kærlighed, så er Beltanen den rette dag at gøre det på.


Beltanen er en begivenhed hvor vi sætter intentionen om at putte næring i et projekt som man ønsker at manifestere.

Beltane er et keltisk ord der betyder "Bels ild". Bel, refererer sandsynligvis til den keltiske solgud, Belenus. Kelterne plejede at tænde to bål på dagen, da de troede at det ville rense og øge deres frugtbarhed. De brugte kvæg til dette formål og som de førte imellem de to bål. Selvom dette ikke længere er et ritual der praktiseres, så tænder mange paganere/ magikere / hekse stadig bål og praktiserer fertilitets ritualer på denne dag.

Paganere / hekse / magikere fejrer Beltane på en række forskellige måder. En måde at fejre beltanen på, og som jeg er vant til, er med en majstang. I denne stang er bånd påsat, og hver person (normalt kvinder og piger) tager så fat i et bånd og danse rundt om stangen på en speciel måde for at flette båndene ind i et bestemt mønster. Dette er et ud af flere “ fertilitets ritualer” som udføres på denne dag. Kvinderne bruger ofte tid på at væve blomster ind i deres hår eller binde blomsterkranse som de bærer på beltanen for at hilse foråret velkommen. Mange tænder som tidligere nævnt også bål og danser rundt om (eller endda over) det, hvilket er et andet almindeligt fertilitets ritual for Beltanen.

En anden udbredt tradition er at forberede "maj-kurve" og fylder dem med blomster og lækre sager. Man giver derefter en kurv til en person der har brug for pleje og omsorg, såsom ældre mennesker, veninder, mødre eller folk der er ved at komme sig ovenpå sygdom. Du kan med fordel selv tage en eller flere af disse traditioner til dig da de er ganske smukke og rummer så meget kærlighed og empati.

Jeg starter altid min morgen med at indfange dug fra blade som bruges til besværgelser, og så køber jeg frugt og blomster som jeg giver til moder natur, for til gengæld at få mine ønsker opfyldt.

Tilbage til blog