Valentinsritual

Valentinsritual

🌹❤️Glædelig Valentinsdag❤️🌹
Alle former for kærlighedsritualer er gode på denne dag ❤️ om så det er at købe en buket roser til sig selv, eller at sætte intentionen om at finde en partner 🥰

Jeg kommer lige med et lækkert honning-bad ritual som kan bruges til både at give dig selv noget kærlighed, bringe ny kærlighed ind eller forbedre/styrke en allerede-eksisterende kærlighedsforbindelse som du er i.

Du skal bruge:
• et lyserødt stearinlys
• en krukke honning (jeg anbefaler at varme den op i varmt vand før brug),
• din yndlingsaroma (parfume, cologne, æterisk olie)
• champagne (valgfrit)
• røde eller lyserøde roser,
• et bæger
• sukker
• vand
• en nøgle.

Fremgangsmåde ( mest ideelt til badekar men kan også laves i alm brusebad )

Efter at have renset dine omgivelser med røgelse, salvie og dine intentioner, så bedes du tage dit bæger og fylde det op med vand. Tilsæt yderligere to skefulde sukker.

Tilføj derefter nøglen til vandet. Nøglen har til hensigt at åbne dine veje til et sundt kærlighedsliv. Hold på bægeret og visualiser et klart lyserødt lys der stråler inde fra bægeret. Visualiser dette indtil du kan mærke koppen pulsere mellem dine hænder. Fremsig nu dine ønsker højt.

Stil bægeret ved siden af din seng.

Tag derefter resten af dine ingredienser og lav dig selv et varmt bad. Hvis du har besluttet dig for at bruge champagne, så tilsæt den i vandet sammen med din yndlingsaroma. Tænd det lyserøde lys og placer det et sikkert sted i badeværelset. Tag derefter honningen og begynd at smøre din krop ind. Start med at smøre ind på dit hjerte, dine læber, din pande og dit bækkenområde.

Imens du påfører honningen, siger du til dig selv "Jeg elsker mig og jeg elsker dig".
Sørg for at hele din krop er smurt ind med et tyndt lag honning, og undgå dine fødder.

Slik på dine læber og sig "Jeg fortjener kærlighed". Træd ned i badekarret, men før du sætter dig til rette bør du tage blomsterbladene og drys dem på din krop, så de klistrer sig til honningen.
Træd ned i badekarret og lad honning og roser smelte sammen i det varme vand. Begynd derefter at vaske honningen af.
Visualiserer, at du modtager dine ønsker.
Når du føler, at processen er færdig, skyl og tør kroppen som du plejer.

( du kan sagtens lave samme fremgangsmåde med at smøre dig ind i honning og roser hvis du ikke har badekar )

Lad bægeret ved sengen blive i 7 dage, og når de 7 dage er gået kan du hælde vandet på dit hoveddørtrin sammen med noget frisk vand. Hvis hoveddørtrinet går ud til en opgang, så kan du hælde vandet på en sprayflaske og sprøjt et par gange.

Bær nøglen på dig som en personlig talisman.
Tilbage til blog