lafemmemystique
The Lovers Journey - Stories from the heart
The Lovers Journey - Stories from the heart
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Dette er det tredje og sidste kortsæt i “triologien” om the “ The Lovers “.
Første sæt var The Lovers Journey Tarot
Andet sæt var The Lovers Journey of Shadows
Og nu kommer det tredje sæt
The Lovers Journey, Stories From The Heart.
Vi slutter af med et brag
Dette kortsæt er nok det kortsæt som jeg har lagt allerflest kræfter i. Jeg har virkelig haft arbejdet meget hårdt på at færdiggøre dette unikke kærlighedssæt.
Dette er et kærligheds kortsæt som passer til ALLE. Om du er single, i forhold, kompliceret forhold, så vil det passe til dig, da det tager udgangspunkt i hverdagssituationer som man kan havne i når det handler om andre mennesker og os selv i kærlighedssammenhænge🩷
Kortsættet kommer med 55 budskaber, 15 karakterer og 10 råd. ( i alt 80 kort )
Alle kortene er sat ind i kategorier via symbolet nede i højre hjørne. På denne måde kan du nemt sortere kortene fra hinanden hvis du en dag kun ønsker et budskab, et råd eller et karakter kort.
Om budskaberne
Budskaberne giver dig stikord med beskrivelse af det du har brug for at høre lige nu. Har du et spørgsmål til en kærlighedsrelation og hvad energierne er omkring relationen, så kan budskaberne give et svar der enten kan afspejle positivt såvel som negativt og som du kan bruge til at skabe mere klarhed over sitationen.
Hvis du er single kan du evt spørge “ hvad fortæller mit hjerte mig lige nu at jeg bør have fokus på”
Dette kortsæt rummer både lyse og mørke beskeder i modsætning til det forrige kortsæt som kun beskæftiger sig med skyggerne. Det gør det ideelt at arbejde med for alle, da livet som bekendt ikke altid er ( og skal være ) en dans på roser.
Om karaktererne
Mange af jer kender sikkert til de klassiske Queen of Cups, King of Swords mm fra tarotten. Jeg har implementeret samme system i dette kortsæt. Disse karakterer kan give et hint af hvad det er for typer du måske tiltrækker energimæssigt, eller hvor du og din partner er lige nu i jeres energifelt, samt hvordan det afspejler sig i jeres personlighed.
Det er vigtigt at huske på at der findes et hav af træk hos alle mennesker, og der ville helt sikkert kunne laves et helt kortsæt kun med personlighedstræk, så derfor opfordrer jeg til at du lytter til din intution og hvad budskabet er for dig ud fra det kort du har trukket.
Det er også rigtig godt for jer singler at bruge til at skabe klarhed over hvad for en type i tiltrækker og også hvilken type i selv er.
Selvom du trækker en mandlig karakter på dig selv ( som kvinde ) , så har det ikke betydning for selve beskrivelsen af karakteren, da vi alle både rummer maskulin og feminin energi. Dog kan der være et budskab i at hvis du som kvinde trækker en mandlig karakter der repræsenterer dig , at du så er mere i din maskuline energi i øjeblikket, men igen vil jeg opfordre til at mærke ind på hvad der giver mening for lige præcis dig.
Der medfølger en QR kode som du kan scanne med din telefon. Det åbner op for et 20 sider langt dokument ( på dansk og engelsk ) med hvem jeg er, hvordan jeg arbejder, og tips og tricks til brug af kortene samt en udvidet beskrivelse til hver karakter fra sættet.
Om rådene
Kortsættet kommer med 10 råd såsom “ know when to walk away” og “ look at actions more than words“ og “ It takes two happy individuals to make a happy relationship”
Info om kvaliteten
I modsætning til de forrige kortsæt kommer dette i en æske og som gør det ekstra sikkert at opbevare. Derudover er æsken ufattelig smuk at se på
Æsken er desuden lavet som en bog, og kommer med søde citater på siden.
Der er kort sagt kredset for alle detaljer på både kort og æske. Der har været mange mennesker indeover designet for at gøre det ekstra smukt og unikt.
Kortene er lavet i god kvalitet og tykkelse. De kommer med gloss finish, så de er nemme at blande.
Hvad får du?
- Du får 80 smukke orakel kort i gloss finish på engelsk
- En æske med søde detaljer og en QR kode der leder dig videre til et dokument
- Et dokument på 20 sider der giver ekstra info om hver karakter fra sættet samt tips og tricks til brugen af kortene
- Et kortsæt der er delt op i 3 unikke kategorier for endnu mere dybdegående læsninger
Jeg anbefaler at du evt kombinerer dette kortsæt sammen med de forrige to sæt som jeg har lavet.
Jeg ønsker jer alle en masse held og lykke med mit nye hjertebarn.
Må det give jer en masse indsigt, forståelse og ikke mindst mod til at springe ud i livet med alt hvad det rummer og de facetter som følger med i livet.
Kærligst Maricetta








-
Fri fragt
Fri fragt ved køb over 599. Brug koden; gratislevering